Om regnvandskonsulentuddannelsen
Med en uddannelse som regnvandskonsulent bliver du ekspert i grønne regnvandsløsninger
Uddannelsen som regnvandskonsulent er for dig, der har en baggrund som anlægsgartner eller kloakmester eller tilsvarende viden og erfaring for eksempel fra arbejdet med regnvandshåndtering i en kommune eller en forsyning.
Som regnvandskonsulent lærer du at løse udfordringer med regnvand på kreative og grønne måder. Du lærer at arbejde med regnvand som en ressource til at skabe grønnere byer og gavne dyre- og plantelivet.
Med din viden kan du hjælpe både borgere og kommuner med at finde løsninger på de udfordringer, klimaforandringer giver – for eksempel risikoen for skybrud.
Vi har to årlige kurser på Sjælland og to i Jylland. De strækker sig over to plus to dage, og koster 9.500 kr. pr. deltager plus moms.
Se vores aktuelle kurser og program for modulerne her
Uddannelsen som regnvandskonsulent udbydes både på Sjælland og i Jylland.
Se datoer og steder for undervisning.
Uddannelsen er udviklet af Skovskolen (Københavns Universitet) i samarbejde med Rørcentret på Teknologisk Institut. Med det partnerskab har vi udviklet en uddannelse, der dækker hele det faglige spektrum inden for klimatilpasning på privat grund (LAR).
Mød underviserne
For at målrette uddannelsens indhold er den udviklet i samarbejde med KLIKOVAND, Danske Anlægsgartnere, Danske Kloakmestre og De Grønne Kloakentreprenører.
Uddannelsen som regnvandskonsulent har et højt fagligt niveau, og du kommer til at møde undervisere med bred faglig erfaring med regnvand og klimatilpasning.
Vi lægger vægt på at give dig viden og værktøjer på et professionelt niveau, så du har den bedst mulige baggrund for at rådgive borgere og kommuner om håndtering af regnvand.